Man kan tilmelde sit barn den frivillige frugtordning ved Helle Busk i administrationen. Ordningen koster 350 kr. pr. halvår - opkræves i januar og august.
Ønsker man ikke at være en del af SFO'ens frugtordning, sendes der eftermiddagsmad med hjemmefra.
Der er eftermiddagsmad mellem kl. 14.30 - 15.00, alt afhængig af, hvordan aktiviteterne er tilrettelagt i den enkelte SFO-gruppe. Der tilbydes bl.a. hjemmebagte boller, knækbrød, majskiks samt frugt efter årstiden. Der serveres også kage og andre lækkerier, hvis der eksempelvis er fødselsdage og andre anledninger.
Eftermiddagsmåltidet er en vigtig del af SFO, da det giver anledning til en hyggelig stund med samvær, nærvær og tilførsel af ny energi. Ligeledes betragtes måltidet som en læringssituation, hvor der bl.a. arbejdes med individuelle kompetencer, børnenes indbyrdes relationer samt selvhjulpenhed.
For elever med fødevareallergi eller intolerance laves der individuelle aftaler.