Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

ASK - Alternativ Supplerende Kommunikation

ASK på Vestermarkskolen.

Ifølge  FN`s handicapkonvention er kommunikation en grundlæggende menneskeret, hvor personer med handicap skal have lige muligheder, - hvilket inkluderer retten til kommunikation, hvor information skal være tilgængelig i forskellige formater. 

På Vestermarkskolen omfatter ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation) alt det, der styrker og udvikler elevernes kommunikationsmuligheder, med primær fokus på samspil og relationer for de elever, hvor sprogforståelse og verbal tale er en udfordring. 

Vi anser det som en af vores fornemmeste opgaver, at give vores elever et sprog, således at de får mulighed for at udtrykke sig, forstå andre og deltage aktivt i fællesskabet og herved styrke indflydelsen på eget liv og evnen til livsmestring og livskvalitet.

På Vestermarkskolen anvender og underviser vi i mange forskellige former for ASK, afhængig af den enkelte elevs funktionsniveau, forudsætninger og udviklingspotentiale.  

Eksempler på dette:

  • Video analyse.
  • Konkret kommunikation med genstande eller handling.
  • Piktogrammer/boardmaker (til f.eks. understøttende kommunikation og visualisering af struktur)
  • Kommunikationstavler
  • Kommunikationsbøger (til f.eks. sociale stories)
  • PODD bøger (Pragmatisk Organiseret Dynamisk Display) – Individuelt udarbejdet til hver enkelt elev.
  • Elektroniske kommunikationshjælpemidler: Mind Express, Go Talk Now, PODD.
  • TTT – Tegn Til Tale.