Forflytning på Vestermarkskolen
På Vestermarkskolen arbejder vi ud fra forflytningsprincipper, der er tilpasset skolens praksis og de særlige opgaver, vi varetager. Vi har fokus på trygge og skånsomme forflytninger, som både understøtter den enkelte elevs behov og tager hensyn til personalets sikkerhed og trivsel.
Personalet har mulighed for løbende at søge sparring og vejledning hos CBU samt hos en kollega med en faglig baggrund som fysioterapeut.
Der afvikles efter behov interne minikurser i forflytning. Undervisningen indeholder blandt andet viden om risiko- og sikkerhedsvurdering, hensigtsmæssig brug af kroppen samt anvendelse af de hjælpemidler, vi bruger i hverdagen.