ASF klassen

På Vestermarkskolen har vi en ASF klasse. ASF står for AutismeSpektrumForstyrrelse.

Ekstra skærmning

Eleven skal ikke nødvendigvis befinde sig på autismespektret, for at gå i klassen. Men tilgang til eleven er ud fra ASF pædagogikken. Det betyder, at elever der profiterer af
ekstra skærmning og struktur også kan gå i ASF-klassen. Dette betyder bl.a. at vi ikke har så mange skift i løbet af skoledagen, at dagene ligner hinanden, at vi kan tage hensyn til elevens dagsform og at der er ro til at tage hånd om eventuelle ”nedsmeltninger”.

Individuelt skema

Alle elever har individuelt skema, og undervises også hovedsageligt individuelt. Dog har vi også fokus på social træning og mentalisering skoledagen igennem.

TEACCH

Det pædagogiske grundlag for ASF klassen er baseret på TEACCH principperne,

Vi ønsker at skabe:

• Tydelig og gennemført struktur
• Forudsigelighed
• Overskuelighed
• Regelmæssighed
• Visualisering
• Rytme
• Sammenhæng i hverdagen
• Omsorg
• Tryghed

 

Low Arousal

 

Low arousal er en anden metode/strategi vi bruger i ASF klassen.

Low arousal er en strategi, der mindsker konflikt. Med low arousal arbejder vi med afledning, afskærmning, minimering af stimuli, at give valgmuligheder og at minimere krav til eleven.

Low arousel er medvirkende til, at vi ingen magtanvendelser har haft i klassen.

 

5 punktsplan/pædagogik

 

5 punkts-planen er en plan/pædagogik der er udarbejdet af lærer og pædagoger i ASF-klassen. Alle har de en neuropædagogisk efteruddannelse. Planen/pædagogikken er lavet, for at sikre at alle arbejder ud fra samme forståelsesgrundlag. Netop for bedst muligt at være klædt på fagligt, til at kunne forstå elever med autisme/udviklingsforstyrrelser

 

1: NED I KAOS / STRESSREDUCERING

• Agere frontallapskorset (struktur, forudsigelighed, forberedelse)
• Ressourcer til læring
• Opmærksomhed på tegn
• Fokus på overkravssituationer

 

2: TYDELIG GENNEMFØRT STRUKTUR

• De samme voksne
• Voksne man kan stole på ( enighed om pædagogikken)
• Samme skema

 

3: LÆRINGSVÆG OG INDIVIDUELLE LÆRINGSMILJØER

• Fleksible læringsmiljøer
• Alt skal være gennemsigtigt både for personale og elever
• Alle der kommer i huset skal kunne se hvad der arbejdes med og hvorfor (læringsvæg)

 

4: CIRCLE OF SECURITY

• Skub/skærm pædagogik – Skærme eleverne, så de kan få ladet ”batterierne” op og skubbe, så vi kan få dem så langt som muligt indenfor deres potentialer
• Hvis eleven bliver urolig, så hjælp lige akkurat nok til at han/hun selv kan få kontrol          (vi vil have serotonin og dopamin kredsløbet i spil)

 

 

5: SOCIALISERING OG GRADVIS INKLUSION

• Først når de øvrige punkter er opnået er der grundlag for socialisering
• Fravalg bliver måske til tilvalg (vi laver fravalg ved stress og kaos)
• Hele tiden er vi opmærksom på advarselstegn ( vi griber ind inden kaos, vi har styr på arousel-kompasset, så vi kan identificere advarselstegn)

 

Neuropædagogisk/neuropsykologisk tilgang

 

I vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i neuropædagogik, som kan beskrives som anvendt neuropsykologi i praksis. Neuropædagogik skal ses som en forståelsesramme, hvormed vi anskuer elevens udfordringer og kompetencer set i forhold til eventuelle neurologiske dysfunktioner, kognition, perception og funktionsniveau.

Elevens hverdag tilrettelægges udfra en helhedstænkning, hvor elevens individuelle behov er i centrum. Ved at kortlægge elevens ressourcer, udfordringer og vilkår, har vi mulighed for at møde eleven med de rette forventninger og i en anerkendende relation. 

Vi tilstræber desuden at hjælpe den enkelte til at lære gode mestringsstrategier, dvs. at give redskaber til at håndtere dagligdagens forskellige udfordringer samt at fremme mentaliseringsevnen (empati og forståelse for sig selv og andre). Eleven vil hermed kunne opnå størst mulig selvstændighed og udvikle sociale kompetencer, så eleven kan begå sig videre i livet, efter endt skoleforløb på Vestermarkskolen.